Mere om virksomheden og vores værdier
Tolne Bjeg er en enkeltmandsvirksomhed der er spcialiseret i grovfoder til heste
Vores målsætning
Hos Tolne Bjerg er målet enkelt: at levere grovfoder af høj og stabil kvalitet, hvor hesteejere kan være trygge, når de køber grovfoder hos Tolne Bjerg.
Jeg arbejder målrettet med løbende forbedringer. “Godt nok” er ikke et slutpunkt — hvis noget kan gøres bedre, så arbejder jeg videre. Det handler om at iagttage, justere og lære. Erfaring fra marken kombineret med nysgerrighed er grundlaget for at udvikle både dyrkningsmetoder og håndtering.
Jeg arbejder med en klar tilgang: det, der er godt, skal fastholdes – og det, der kan gøres bedre, skal udvikles. Der er altid noget at lære, og forbedringer opstår ofte gennem iagttagelse og erfaring fra marken. Hver sæson giver ny viden, og den bliver brugt aktivt til at justere både dyrkning, høst og håndtering.
Vejen til et godt resultat ligger i detaljerne. Det gælder pleje af markerne, opmærksomhed på uønskede og giftige planter, en gennemtænkt gødningsstrategi og ikke mindst det rigtige tidspunkt for slæt og bjærgning. Målet er at skabe et stabilt og ensartet produkt, som man kan regne med – også fra år til år.
Vores værdier
Det et kunden og hestene, der i sidste ende definerer, hvad god kvalitet er. Derfor er dialogen vigtig, og jeg lægger vægt på at være tilgængelig og fleksibel. Det skal være nemt at handle, og det skal føles trygt. Hurtig respons, mulighed for fleksible løsninger og hjælp i forbindelse med afhentning er en naturlig del af den måde, jeg driver virksomheden på.
Kvaliteten bliver dokumenteret gennem analyser, så der er et konkret grundlag at vurdere grovfodret ud fra. Samtidig er der tænkt over sikkerheden med produktansvarsforsikring. Det handler om at skabe gennemsigtighed og ro i maven hos vores kunder .
